Udskriv denne side

Mødereferater 2007

11-12-07

Juleafslutning. Fremmøde: 9 medlemmer og 7 gæster.

Anlægget var stillet op, og klar til drift.... så det var bare i gang. En god og hyggelig aften.

Vi fik prøvekørt den nye modulopstilling og den nye køreplan.

20-11-07

Opstilling af anlægget er påbegyndt. Vi får en spændende strækning.

06-11-07

Anlægsrummet er nu udvidet til 28x5 meter. Opstilling forestår.

30-10-07

Anlægsrummet er tømt fuldstændig. Klargjort til nedbrydning af væg.

De foreslåede punkter gældende Anlægslokale, Gang, Pulterum og Elektronikrum under Medlemsmødet af 14-06-07, er nu tilendebragt.

23-10-07

Anlægget er pakket ned til FREMO træf Rendsborg.

18-09-07

Køreaften. 7 medlemmer mødte op.

En god aften med kørsel, hvor alle vogne kørte med Vognkort og Fragtkort.

14-06-07

 

Medlemsmøde

Fremmøde: 5 aktive og 1 passivt medlem.

Lokalesituation: Efter en god diskussion på baggrund af det udsendte materiale blev følgende besluttet:

Gangen skal ikke anvendes til opbevaring af materialer.

   De nu opstillede hylder flyttes til pulte-rummet. Gulvtæpper fjernes.

Mødelokaler:

Al materiale som forefindes på og ved reolerne gennemgås kritisk, sorteres og alt ikke relevant pakkes i  flyttekasser og stilles i pulterummet. På næste møde (om et 1/2 år) vurderes hvor mange af  kasserne der har været åbnet. Afgørelsen om noget er relevant foretages af Jens O og Jens E.

Save/pudse rum:

Rummet anvendes ikke længere som trælager. Trælageret henvises til nogle af nogle af de tomme rum i den ikke udnyttede del af bygningerne. Der opstilles et "væg til væg" bord i rummet.

Elektronikværksted:

Rummet omdøbes til malerrum og anvendes som sådan. Det betyder at gulvtæppet smides ud, og at der etableres en bedre udsugning end i dag. Væggen mod mødelokalet dækkes af reoler til opbevaring af lukkede flyttekasser.

Pulterum: .

Rummet bibeholdes med den nuværende funktion Der opstilles reoler ad væggen mod anlægslokalet.

Anlægslokalet:

Anlægslokalet udvides ved at nedbryde væggen mod værkstedet. Nedbrydningen skal foregå umiddelbart efter Rendsborg træffet, inden modulerne genopstilles. Også en del af de ikke tilstedeværende medlemmer havde givet tilsagn om at ville denne store ombygning, og at de også vil deltage aktivt i arbejdets udførsel

Rengøring:

Vore lokaler trænger til en grundig rengøring. Vi besluttede at som en fast regel at lave 2 halvårlige hovedrengøringsterminer. Første gang bliver efter at det store nedbrydningsarbejde er overstået i det kommende efterår.

TO DO liste:

I den kommende tid, skal vi i fællesskab lave en liste der sikrer, at vi ikke laver dobbeltarbejde. Planen skal være accepteret og klar inden afrejsen til Rendsborg

Workshop/byggeaktivitet: Formidling af viden og kunnen i form af workshops er en god form, som vi i den forgangne periode har haft stor glæde af; alligevel har vi også set, at motivationen af og til har svigtet undervejs i et forløb. Derfor blev det besluttet, at workshops skal  gennemføres, men at basis skal være et behov fra et eller flere medlemmer. Formanden opfordrer alle til at overveje mulige emner for interessante workshops; uden opfordring til workshops, bliver der ikke arrangeret nogen.

Studieprojekt for kommende klubstation:  Det besluttedes at jeg snarest udsender et spørgeskema til medlemmerne for at undersøge stemningen for et papirprojekt. Derefter besluttes de videre skridt.

Organisering af kommende køreplanskørsler: I en periode vil vi have anlægget opdelt i 4 dele, hver bestyret af en stationsforstander. Stationsforstanderens opgave er:

◦ At sikre at anlægget er køreklart med rene fungerende skinner

◦ At fungere som stationsforstander under køreplanskørsler

◦ Senere at kunne sidemandsoplære andre i stationsbetjening

              Anlægsopdeling:

Stationsområde  

Ansvarlig  

Oplæring

Varming

Karsten

 

Vamdrup

Jan

Carsten

Randborg

Jens Ole

 

 Sommersted

Jens

 

Ud fra de kommende stationsbeskrivelser skal vi have lavet så  mange faste fragtkort som overhovedet muligt.

Kørselsudvalget består af Jan L og Karsten S, og har som opgave at få den enkelte køreplansaften til at fungere.

Eventuelt:  Intet fremkom

Næste møde: Fastlagt til den 8 januar 2008, som en opstart efter nytår.

10-04-07

Køreaften

Fremmøde: 13 gæster og 9 klubmedlemmer besøgte klubben denne aften.

Der blev afviklet en køreplan. Varighed ca. 1,30 time.

En hyggelig aften. 

20-03-07

Jens fremlagde Vognkort programmet og gennemgik de enkelte funktioner og detaljer.

13-03-07

Køreaften.

Fremmøde: 8 gæster og 8 klubmedlemmer besøgte klubben denne aften.

Aftenen forløb rigtig godt, anlægget fungerede uden tekniske fejl og mangler. Vi afviklede en køreplan på vort anlæg. Varigheden var ca. 1.30 time.

En hyggelig aften. 

06-03-07

Generalforsamling

06-02-07

På aftenmødet blev det vedtaget at:

Jens præsenterer vognkortprogrammet samt instruerer den enkelte i dets praktiske brug tirsdag den 20.marts, forventet varighed 1.5 time.

Randborgs tilslutningsmoduler laves med Klaus som tovholder. Oplæg til omfang vil komme efter næste nordsø-ophold!

Varming udstyres med et indkørselssignal.

Vamdrup arbejdet fortsætter, selvfølgelig med Jan som tovholder.

Overordnet skal vore moduler færdiggøres. Vores image skal ikke være præget af mange gode, men ikke færdiggjorte projekter.

Der planlægges en arbejds-lørdag inden for den næste måned hvor benklemmer til moduler fabrikeres, og hvor der startes en serieproduktion af træer og andre nødvendigheder for at færdiggøre vore strækningsmoduler.

Behov for fragt- og vognkort holdere klarlægges og produceres også.

Birger selvfølgelig skal have et nøglesæt på de sædvanlige betingelser. Jens vil sørge for at få lavet et sæt.

Den traditionelle påskeudflugt genoptages. Martin og Jens finder form og sted for dette års udflugt

I løbet af foråret  arrangerer Klaus et aftenbesøg hos Vejle Modeljernbaneklub 

23.01.07

Workshop 23 januar 2007.

Tema: Træer og buske

Instruktør

Jan

Deltagere

Klaus; Carsten; Karsten; Jens; Birger; Martin; Jens-Ole 

Deltagere udefra

Inger S

Jan indledte med at uddele tegninger af forskellige træer, alle tegnet i rigtig målestok. På alle tegningerne optræder også en rigtig 1:87-mand. Det skal også huskes, at 1 m svarer til 11,5 mm I H0. Ud fra tegningerne skulle det være muligt at finde typiske træformer at kopiere.

Buske er heller ikke svært - de er jo bare træer, inden de bliver træer - jo det sagde Jan!

Derefter så vi et par resultater af Jans anstrengelser og så var det iøvrigt med selv at komme I gang.

Fremstillingsteknik:

Løvtræer

Jan havde valgt at fokusere på træer med stammer af kobbertråde. Et eller flere stykker blød montageledning afisoleres og loddes sammen i det der skal blive rodenden af træet. Træet formes ud fra  skitserne og/eller et andet billede. Stammen og grenene farves. Brun-grå-grøn-sort-hvid kan være gode farvevalg; lidt af alle farver gør det mere livagtigt. Som løv kan mange forskellige materialer anvendes.

Alle former for drys til landskabs”begrünung”

Tørret persille ( kan købes I ethvert tysk supermarkeds krydderiafdeling)

Nåletræer

Ved at sno to lidt kraftigere kobbertråde sammen og undervejs indsætte stive hårbørster kunne Jan få en struktur frem, som efter en kraftig behandling med saksen lignede et nåletræ. Ved at elektricificere stammen kunne meget fint græs fås til at stritte på træet og illudere grannåle. Referentens mening er at det kræver en god del øvelse for at lave et nåletræ som kan placeres forrest på et modul!

Undervejs var der en afslappet, men alligevel fokuseret stemning overalt i klubbens lokaler og der var stor tilfredshed med aftenens forløb.

Vi takker alle Jan for hans engagement og ildhu og glæder os allerede til en workshop om huse som Jan også har lovet at forestå.